Gør-det-selv

 Reparer selv dine hårde hvidevarer og spar MASSER af penge!

Hvidevarer fås i et hav af prisklasser og kvaliteter.  Ofte hænger pris og kvalitet sammen. Men uanset om man køber den dyre eller billige model, kan der med tiden opstå nogle problemer grundet slid, manglende vedligehold eller en dårlig kvalitet. Det er jo forskelligt hvor meget vi anvender vores hårde hvidevarer, fra husstand til husstand.

Hvis dine hvidevarer bruges mange gange dagligt uden det store fokus på vedligehold, kan selv det bedste apparatet bryder sammen –  ofte når man har allemest brug for det.  Det kan være en dyr affære at skulle ud at investere i nye hårde hvidevare, og særlig irriterende er det, hvis apparatet ikke har særlig mange år på bagen.

Er hvidevaren fx kun 2 år når defekten opstår,  men til gengæld billig ved indkøb, ja så er den lave indkøbspris, pludselig ikke så lav alligevel, hvis den allerede skal udskiftes. Hårde hvidevare i dag, bør holde minimum 5-7 år, det er også indenfor denne periode at det kan betale sig at reparere på dem. Medmindre reservedelen er blandt de billige hvidevare dele. Skal apparatet have en ny reservedele i form af en dørbælg til vaskemaskinen, afløbspumpe, varmelegeme, hylde, lejre og fungerer ellers upåklageligt, ja så kan det jo sagtens betale sig, selvom den måske er 10 år. Men er der derimod tale om defekt motor, print eller styring og maskinen er over 5 år, ja så bør man overveje at skifte til en helt ny hvidevare, da de reservedele hører blandt de dyreste.

For 30 år siden, var  hvidevarer ikke til at “slide ihjel” men idag er producenterne tvunget til at bruge billigere og billigere materiale og dele, da vi forbrugere vil have vores hvidevarer så billige som muligt, kvantitet frem for kvalitet hærsker også i den “hvide” verden. Dette medfører  altså at hvidevarene ikke holder så længe som hidtil.

Nogle af de hvidevare dele, der oftest slides i stykke er;  varmeleger, kul, kuglelejer, motorkul, hængsler, ovnglas, afløbspumper, drejeknapper, lugebælg/dørbælg, tætningslister, håndtag, glashylder, termostater, fjedre, støddæmpere, bøsninger, spændebånd og remme.  Alle delene er mulige at skifte selv, og kan fås som hvidevare reservedele på nettet.  Mange tror fejlagtigt at det er en svær proces, selv at udskifte reservedele i sine hvidevarer og undlader derfor at give sig i kast med det. Det er en skam, for det er slet ikke så svær en kunst som mange tror. Her på siden har vi en gør-det-selv guide inddelt i hvidevare grupper, til udskiftning af diverse hvidevare reservedele, som du kan søge hjælp i. Det eneste det kræver er at du lige sætter dig ind i processen, finder du ikke hjælp hos os, så kan youtube og google være din ven. På den måde kan du sparer mange penge på en eventuel  installatør eller en helt ny hvidevare og samtidig skåne miljøet.

En lidt ironisk tanke  : Jeg synes det er ironisk at vi forbrugere, vil have billigere og billigere hvidevarer, som grundet den lave pris, tvinger producenterne til at producere hvidevarer i ringere kvalitet, som så resulterer i hvidevarer der holder i kortere og kortere  tid. Vores Hvidevarer bliver altså så billige, at vi nærmest ikke gider reparere på dem, vi køber bare en ny, for kan det overhovedet betale sig at reparere dem?

Kortere levetid betyder, at flere og flere hvidevarer skrottes uden nærmere omtanke, når de går i stykker. Denne tendens forurener miljøet i STOR stil. Ved siden af dette vasker vi ved lavere og lavere temperaturer for at beskytte miljøet og vores vaskemiddel kan ikke blive miljøvenligt nok, selv tøjet der kommer i skal være produceret med omtanke. De lave temperaturer vi så i god tro vasker ved,  bevirker faktisk at vores hvidevarer hurtigere går i stykker, fordi maskinen tilstoppes, varmelegemet tilkalkes og så står vi tilbage ved udgangspunktet.

Vores råd! Køb hvidevare i god kvalitet, pas på dem gennem korrekt vedligehold og lav de små reparationer, der kommer undervejs. Det er en god og miljøvenlig tankegang, som også kan sparre dig for penge i det lange løb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*