Alle indlæg af Jeanette Østerbæk

Vaskemaskine lugter – hjælpen er her!

Jordslået lugt fra vaskemaskine og i det nyvaskede tøj

vaskemaskine_sur _lugt

Vi har ofte fået spørgsmålet “hvorfor lugter min vaskemaskine jordslået, af kloak eller af mug ?”  eller “hvorfor lugter mit nyvaskede tøj af  noget, der minder om sure tæer og mug?” Der er lavet et hav af test, der viser at lugten skyldes overforbrug af vaskemiddel i kombination med en vandbesparelse i vaskemaskiner, der ikke er udviklet dertil.

Vi vasker tøjet rent at se på, men fuld af bakterier og dårlig lugt

Herudover vasker mange af os ved alt for lave temperaturer, som gør at bakterier kan udvikle sig og sætte sig i maskinen som en slags alger, der udgyder den væmmelige lugt af kloak.  Vi vasker altså tøjet rent at se på, men fuld af lugt og bakterier, som sidder i maskinen vask efter vask. Bakterierne elsker lave og middel temperaturer, som er så populære i tiden, da det sparer energi og penge. Fokus på energibesparelser medfører altså  at vi ikke får vasket ved de meget høje grader, som slår bakterierne ihjel  i vaskemaskinen. Nu tænker du nok “hvad gør jeg konkret for at undgår at min vaskemaskine lugter?”  Herunder finder du  5 tips til hvordan du undgår at din vaskemaskine lugter grimt, samt 5 tips til hvordan du fjerner dårlig lugt i vaskemaskinen.

Undgå sur og dårlig lugt i vaskemaskine

    1. Doser altid vaskemiddel efter vandets hårdhed. Kender du ikke vandets hårdhed kan du forhøre dig hos Teknisk forvaltning i den kommune du bor i.
    2. Hvis du bor i et område med rensninganlæg som renser for fosfat i vandet, andvend da vaskemiddel med fosfat. Meget vaskemiddel er tilsat Zeolit, da dette er miljøvenligt, men det er Zeolit, der giver den grimme lugt ved overdosering. Derfor anbefaler vi vaskemiddel med Fosfat, som også findes i miljøvenlige udgaver.
    3. Vask på 90-95 grader minimum 1-2 gange i ugen for at undgå bakteriebelægningen i vaskemaskinen, som kan give den grimme lugt. Vask fx håndklæder, sengetøj, strømper, undertøj, stofbleer, karklude med mere, som kan holde til det.
    4. Lad lugen og sæbeskuffen stå åben, når du ikke bruger maskinen, så den kan ventilerer og affugte.
    5. Rengør vaskmaskinens sæbeskuffe og trevlefilter en gang om måneden.

 

Fjern dårlig lugt i vaskemaskine

  1. Kør 3 gange en tom vask ved 60 grader, tilsat en halv deciliter klorholdigt opvaskemiddel som fx Jelp eller Shine Maskinopvak, som normalt bruges i opvaskemaskinen. Du hælder det bare i sæbeskuffen, hvor du normal kommer vaskemiddel i.
  2. Kør én tom 90 graders vask igennem uden vaskemiddel.
  3. Kør 3 vaske ved 60 grader, tilsat 30 gram citronsyre per vask. Du smider bare citronsyren ind i tromlen ikke i sæbeskuffen.
  4. Vask en tom vask ved 60 grader uden vaskemiddel. Nu bør den sure eller jordslående lugt i vaskemaskinen være aftaget. Der kan gå lidt  tid før den sidste lugt er helt væk.

HUSK! Det er altid nemmere at undgår  lugten i vaskemaskinen, end at fjerne den.

Hvis du gerne vil forkæle og vedligeholde din vaskemaskine yderligere og forlænge dens levetid, anbefaler vi professionel rengørings granulat 

Har du selv har nogle gode tips & tricks til at fjerne lugt i vaskemaskinen, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet 🙂